Bord, dæk dig

– Eller hvordan jeg opdagede, at jeg havde arvet meget mere, end jeg troede

af Manuel Vigilius

Min far efterlod ikke så meget af materiel værdi til mig, da han gik bort til de evige studereværelser. Et koboltblåt italiensk silkeslips, som jeg til min store fortrydelse glemte på et kursus nogle år senere. Et Seiko armbåndsur, som jeg kom til at efterlade i et par bukser, der røg i vaskemaskinen.

Farvel slips. Farvel ur. Farvel far. Farvel arv? Selvfølgelig ikke …

SNÆVERT EVANGELIUM

Hans arv var ikke af denne verden. Den åbnede ingen døre hos bilforhandleren eller ejendomsmægleren. Det var en anden valuta, han jagtede – dag ud og dag ind, nat efter nat. Min far var blot et skrøbeligt menneske. Men kernen var fuldkommen: Budskabet om Jesus Kristus. Evangeliet. 

I mange år regnede jeg det nok ikke for så forfærdeligt meget. Jeg syntes, det blev lidt stillestående. Der manglede noget, især i forhold til livet, kampen som kristen og livet i det 21. århundrede. Den tradition, jeg er vokset op i, skylder jeg megen tak. Men min oplevelse er, at evangeliet som regel blev (bliver?) fremstillet noget snævert og prosaisk: Vi er syndere. Jesus døde på korset for vores skyld. Derfor kan vi blive tilgivet og få evigt liv. Punktum. 

Og det er jo sandt. Men er der ikke mere at sige?

KRISTENDOMMENS A-Å

På et tidspunkt mødte jeg en forkyndelse af evangeliet, som både var krystalklar om centrum og samtidig revolutionerende for hele livet, formuleret ind i det 21. århundredes kontekst. Den viste, at evangeliet ikke blot var et åndeligt budskab for det åndelige ’rum’; en vej til at få renset samvittigheden, slippe for Guds straf; ’kristendommens ABC’. Det var kristenlivets A-Å: Fundament, motivation og middel til al sund vækst – når det blev anvendt på mit inderste væsen og ind i alle livets forhold, helt konkret.

Budskabet om korset var ikke bare kerne, men kernekraft. En reaktor, der kunne male dybt i hjertet og ommøblere hele verdensbilledet på en dybt frisættende måde. Wauv! Det var langt dybere og mere omfattende, end jeg nogensinde havde forestillet mig. Uudtømmeligt. Som at snuble over krukken af guld for enden af regnbuen, stikke foden i Manons kilde eller opdage bordet i Brødrenes Grimms ’Bord, dæk dig’: ’Så snart et fad var blevet tømt, kom der øjeblikkelig et andet i stedet.’

HVAD BETYDER DET?

Det var Helligåndens værk. Men Helligånden blev simpelthen bedre formidlet til mig af forkyndere, som bl.a. havde spurgt sig selv: ”Hvis Jesus virkelig har taget al straf og har overvundet synden, døden og djævelen; og hvis jeg nu er accepteret af Gud på grund af ham; og hvis Gud virkelig er Gud; hvad betyder det så – for mit syn på mig selv? Andre mennesker? Livet, kampen og verden? ”. Formidlet indsigtsfuldt, indfølt og gennemtænkt ind i den tid og kontekst, vi nu lever i, med det, vi i øvrigt ved – det var et ’sesam’ til min åndelige arv. 

Jeg ville sådan ønske, at flere fik del i glæden … 

Nysgerrige kan fx begynde her.

 
Manuel Vigilius
Manuel Vigilus, leder af Netværkskirken i Græsted, til daglig ansat som Global Pressechef i ISS.